Hirokazu Kanazawa soke


Soke Hirokazu Kanazawa døde den 8. december 2019, 88 år gammel. Han var 10. Dan og en af vor tids aller største karatepersonligheder og en på tværs af alle stilarter anerkendt stormester.
 

Soke Kanazawa blev uddannet ved Takushoku Universitet, blev flere gange japansk mester og var direkte elev af den moderne karates fader, Gichin Funakoshi.

Soke Kanazawa har været en af hovedkræfterne i udbredelsen af karate internationalt og specielt i Europa, hvor han i en lang årrække opholdt sig. Kanazawa Soke har som motto for sit lange virke inden for karate haft at: 
"Karate er for alle"

Det er ikke kun en spændende konkurrencesport for de unge og fysisk stærke. Karate har noget at tilbyde alle... uanset alder og køn.
 

Kanazawa Soke underviste første gang i Danmark i 1982 og har siden været en hyppig gæst ved kurser her i landet. De seneste år har hans søn Nobuaki Kanazawa kancho og cheftræner Manabu Murakami shihan taget sig af udenlandsrejserne. 


Ære være Soke's minde.

 




SKIF.DK  |  

CVR-Nr: 34774129

SKIF.DK Konto - Jyske Bank: 5023 1107272

Copyright © SKIF Danmark