Mød SKIEF Grand Champion 2017


2. juni 2017


Marcus Nymand er 22 år og studerer til dagligt jura ved Københavns Universitet. Han begyndte til karate i Saiko Odense som 9-årig. I 2013-2014 trænede Marcus i Athen under Spyros Margaritopoulos. Herefter påbegyndte Marcus sin jurauddannelse i København og skiftede i den forbindelse klub til Allerød Karate Dojo. Marcus er netop blevet årets Grand Champion til SKIF EM 2017.

Hvorfor valgte du lige netop karate af alle sportsgrene?
”Tja… Jeg har prøvet at spille fodbold. Det holdt i omkring to måneder. Det sagde mig ingenting. Alle de andre drenge var fodbolddrenge, men det var som om, jeg ikke forstod ideen. Da jeg så begyndte til karate som 9-årig havde jeg en ide om, at jeg skulle lære at flyve, hvilket godt nok ikke rigtig blev til noget, men da jeg først kom i gang og oplevede den udvikling, der var i karaten… Ja, så holdt jeg ved.”

Nu har du også været i gang i en del år. Har du fået et forbillede?
”Ja, det har jeg helt sikkert. Flere endda. I forskellige sammenhænge. Lars Henriksen har altid været mit forbillede, og det vil han altid være. Der er ingen tvivl om, at han er meget talentfuld, men han arbejder også hårdt for alle sine resultater. Der er også min træner i Athen, Spyros, men på en anden måde fordi han kom ind i mit karateliv senere. Han har en meget rationel og analytisk tilgang til tingene. Han lægger en videnskabelig vinkel ned over karaten. De har begge givet mig ting med, som har gjort mig bedre.”

Men hvordan holder man motivationen oppe? Har der aldrig været tidspunkter, hvor du havde lyst til at stoppe?
”Der er perioder, hvor det ikke er skide sjovt! Der er dage, hvor jeg ikke har lyst til at tage til træning, men så gør jeg det alligevel, fordi det er det, der skal til. Det, der holder mig oppe, er erkendelsen af, at hvis jeg alligevel lægger det stykke arbejde, så bliver jeg også bedre og udvikler mig. Jo, og så tillader jeg mig selv at holde pauser. Eksempelvis i sommerferien. Der kan jeg have to uger, hvor jeg ikke træner. Så får jeg ”fornyet” motivationen.”

Nu siger du, at der er plads til pauser. Hvordan ser din træningsrutine egentlig ud? Og hvordan får man træningen til at hænge sammen med livet som jurastuderende?
”Min træning er meget periodebestemt. Jeg arbejder i intervaller. Om sommeren har jeg lang ferie fra studiet, og der er ingen stævner, så der træner jeg fysikken med fokus på primært kondi og muskelmasse. Her træner jeg hver dag på nær søndag. Nogle gange to gange om dagen. I løbet af semesteret træner jeg så mere almindeligt, hvor træningen er karateorienteret og mere målrettet på de enkelte stævner. Op til stævnet bliver mine træning mere let, så jeg er udhvilet og afslappet, når jeg skal præstere. Og så tager jeg selvfølgelig hensyn til mine eksamener. Men et eller andet sted tænker jeg også, at karaten har gjort mig mere klar til mit studie. Jeg er blevet mere fokuseret og struktureret.”

Men kan man udelukkende træne karate, eller supplerer du op med anden træning?
”Jeg løber rigtig meget. Jeg løber gerne både intervaltræning, længere løb og spurt. Jeg begyndte at styrketræne, fra jeg blev seniorkæmper, men det er ikke det, der fylder mest. Da jeg var i Grækenland trænede jeg med Spyros Margaritopoulos. Han er uddannet i fysiologi og ved meget om, hvordan man kombinerer andre fysiske øvelser med karate. Han har givet mig en masse inspiration. Mit program er dog ikke skåret i sten. Jeg har en overordnet ide om, hvordan det skal udføres, men jeg mærker også altid efter, hvad jeg har brug for.”

Karaten må stadig fylde meget i din hverdag. Har der været ting, som du har været nødt til at give afkald på pga. din træning?
”Der er ting, jeg har givet afkald på, men de fleste fordi jeg havde lyst. I gymnasiet var der ting, jeg gik glip af, og fester jeg ikke deltog i, fordi jeg skulle tidligt op og til stævne. Men jeg har fået et andet fællesskab i karaten, hvor jeg stadig har mange af mine bedste venner. Der er noget mere end bare træning i karaten.”

Men en ting er at træne. Hvad er din motivation for at stille op til stævner som EM?
”Jeg tror, det handler om personlig udvikling. Processen i det. Stævnet er et mål, og jeg laver et stykke arbejde for at nå dertil. Jeg lærer mere om mig selv. Ikke bare som karateka. Jeg finder ud af, at der er nogle ting, som jeg kan, og som jeg ikke kan. Det er lidt et projekt, som jeg bagefter kan evaluere på. Det giver mere, end hvis jeg bare trænede for at træne. Det giver mig milepæle, for udviklingsprocessen stopper jo aldrig.”

EM må siges at være noget af en milepæl. Hvordan forbereder man sig til netop den?
”Ved at skrive bachelor (griner). Jeg afleverede om fredagen, hvor jeg også coachede. Ej, spøg til side men det hjælper at have lidt adspredelse op til. Der, hvor det går bedst til stævnerne, er, når jeg har arbejdet rigtig hårdt op til stævnet men også når at skalere ned og målrette stævnet. Og så til allersidst laver noget andet 1-2 uger op til stævnet. Så er jeg ikke låst, mere afslappet og observant, mere fokuseret. Jeg tænker, at mange tror, at det er uforeneligt at skrive bachelor og træne til EM, men jeg synes, at skiftene mellem de to gør mig skarpere.”

Uanset hvor velforberedt man er, må de være lidt nerver på, inden du skal på gulvet. Hvordan holder du hovedet koldt op til en EM finale?
”Det har taget mig lang tid at mestre! Jeg mestrer det nok egentlig ikke endnu, men jeg er i hvert fald blevet bedre. Jeg arbejdede meget på det i Grækenland. Spyros havde rutinen. Jeg fik arbejdet med ikke at fokusere på alle de ting, som jeg alligevel ikke kan forudse. Da jeg var yngre, lavede jeg en masse scenarier i hovedet, men situationerne opstod aldrig, og så havde jeg ikke fokus på situationen og fik ikke præsteret. Nu har jeg tillid til min træning og er i kampen.”

Hvordan forholder du dig så til de andre kæmpere? Er du en, der går fra arealet, eller følger du med i kampene?
”Hvis jeg ved, hvem jeg skal møde, bruger jeg tiden på at observere, hvordan vedkommende kæmper, men de fleste gange kender jeg ikke min modstander, og de vigtigste observationer er dem, som jeg gør mig på arealet. Jeg havde eksempelvis en generel strategi til finalen i Grand Champion, hvor jeg havde hørt, at min modstander gerne ville angribe med forreste hånd eller lave kontra. Så kunne jeg placere mig efter det. Men det er ikke en kogebogsopskrift, så man skal altid være omskiftelig. Der kommer altid nye ting i kampen.”

Grand Champion til SKIF EM er jo en kæmpe præstation. Er der andre øjeblikke i din karatekarriere, der har gjort stort indtryk?
”Der har været et par stykker (griner). Men et helt særligt øjeblik var nok til DM i 2011. Jeg havde ikke vundet meget og følte ikke, at jeg havde en masse talent men bare lagde en masse timer. Men så vandt jeg DM for første gang. Der var 3 landsholdskæmpere i puljen, og jeg tænkte ikke, at jeg havde en chance, men det hele flaskede sig på dagen, og så blev jeg optaget på landsholdet. Jeg følte, at mit arbejde gav succes.”

Lige på falderebet, har du nogle råd til kommende EM finalister?
”Tro på dig selv og på at den træning og forberedelse, du har lagt, er nok. Der er så mange ting, som du ikke kan kontrollere på dagen. Dommere, modstandere. Det må man bare acceptere. Der er tilfældigheder med i spillet. Men hvis du laver din forberedelse, vil det altid belønne sig.”

Marcus’ finalekamp kan ses her:
https://www.youtube.com/watch?v=Gf8x1WizUgw




SKIF.DK  |  

CVR-Nr: 34774129

SKIF.DK Konto - Jyske Bank: 5023 1107272

Copyright © SKIF Danmark